Din kurv

Sådan laver du din matcha – den traditionelle metode

Skrevet af Team Matchaly, den

”Det der matcha….. hvordan er det nu liiige, at man laver det?”

Netop dét spørgsmål vil Matchaly gerne besvare! Vi har derfor udviklet følgende guide, som hjælper dig til at lave ”den perfekte kop matcha”. Her kan du læse lidt om, hvordan du laver matcha ”the Japanese way” - præcis som man har gjort gennem flere århundrede. 

Fortrækker du hellere den nemme version, kan du læse om ”den nemme metode” her

Du skal bruge:

100ml              Vand
2g (ca. 1 tsk.)   DrikMatchaly
1 stk                 Bambuspiskeris (chasen)
1 stk                 Matcha-skål (chawan) 

Udstyr

Traditionelt bruger man i japansk et bambuspiskeris, også kaldet ”chasen”, når man laver ceremoniel matcha. Det er det absolut det bedste og vigtigste redskab, hvis du skal opnå den optimale smag og konsistens. Et bambuspiskeris er lavet ud af ét stykke bambustræ, og kan fås i mange forskellige kvaliteter. Du kan købe ”chasen” forskellige steder på internettet, og til begyndere er det kun nødvendigt med en ”80’er” – altså et bambuspiskeris med 80 træpinde. 

I Japan drikker man traditionelt matcha ud af specielle te-skåle, også kaldet ”chawan”. Matcha-skåle i Japan er et kunstværk i sig selv, og er noget af det ypperste indenfor keramisk kunst. De kan fås i alverdens farver, materialer og udsmykninger; gå endeligt på opdagelse, hvis du nogensinde besøger Japan. Har du ikke en vaskeægte japansk te-skål, kan du sagtens bruge en almindelig skål – gerne én med en lidt fladere bund. 

Psst: vidste du godt, at ”cha” betyder ”te” på japansk? Derfor starter meget teudstyrs-navne i Japan med ”cha” :-)

Fremgangsmåde

Varm 100ml vand op til en temperatur på 70-80 grader. Tilføj matcha-pulver i din matcha-skål – tilføj herefter en tredjedel af vandet og pisk indtil matcha-pulveret er opløst. Tilføj så resten af vandet og pisk indtil du får et tykt lag af grønt skum på overfladen af teen.

Gode råd til piskningen: Pisk gerne i M’er og i hurtige bevægelser med kræfter fra dit håndled (din arm skal helst ikke bevæge sig). Jo længere du kommer hen i piskningen, jo mere skal du løfte piskeren, så du til sidst pisker i overfladen af teen. Piskningen tager typisk mellem 30 sekunder og 1 minut. Og bare rolig, du kan aldrig overpiske en matcha – hellere piske for meget end for lidt!

 

Velbekomme og ha' en Matchaly dag ♥

 

Ældre indlæg Nyere indlæg