Craver du cookies? Og vil du gerne samtidig holde den sunde linje? Vores dygtige ambassadør, Fit Food by Fine, har udviklet denne lækre opskrift, så du kan smovse i lækre cookies med en god samvittighed!
Du skal bruge
200g Friske dadler (udstenet vægt)
150g Havregryn
50g Kokosmel
30g Mørk chokolade
1 spsk. Kakaopulver
1 spsk. SpisMatchaly
0,5 spsk. Kokossirup
Fremgangsmåde
Start med at finhakke/blende dadler, havregryn, kokosmel, kakaopulver og matchapulver i din foodprocessor. Puls et par gange indtil ingredienserne begynder at hænge sammen. Tilsæt kokossirup og blend igen med puls undervejs indtil massen bliver modellérbar. Bræk chokoladen i mindre stykker, put dem i foodprocessoren og blend kort blot for at inkorporere dem i dejen.
Tryk nu dejen ud i i en filmbeklædt form/et ildfast fad (jeg bruger en from med målene 22 x 22 cm) og lad den sætte sig på køl i min. et par timer (gerne til natten over) før den skæres ud til cookies.
Opbevar disse i en lufttæt beholder på køl efterfølgende – disse cookies kan holde sig friske i op til 2 uger.
Velbekomme og ha' en Matchaly dag ♥