Din kurv

Matcha granola

Skrevet af Team Matchaly, den

Pep morgenmaden op med en skøn grøn, knasende og sprød granola! Denne granola bruger frugtsukkeret fra ananas til at give sødme, hvilket gør den en tand sundere end mange andre granola’er. Server’ den sammen med skyr, yoghurt eller grød – gerne i selskab af frisk frugt. Dét kalder vi god og matchaly start på dagen :-)

Du skal bruge

Til den våde blanding

500g             Frisk ananas – skåret i grove tern

1 tsk.              Vaniljesukker

1 spsk.           Honning

2 tsk.              SpisMatchaly

Saften fra en ½ citron

Til den tørre blanding

4 dl.               Havregryn

4 dl.               Af dine favorit kerner/frø/nødder/tørret frugter

(Til denne portion har vi brugt: solsikkekerner, hakkede mandler, græskarkerner, forspirede boghvedekerner og gojibær)

Fremgangsmåde

Tænd ovnen og sæt den på 150 grader. Blend ingredienserne til den våde blanding i en food processer eller i en blender – blend det hele godt i gennem til en flydende og jævn sauce. Bland ingredienserne til den tørre blanding og bland det godt sammen med en ske. Spred granolaen ud på en bradepande med bagepapir. Sørg for at fordel granolaen godt ud på hele pladen – og pas på med at mase massen ned mod pladen – der skal være godt med luft i mellem granola-klumperne.

Bag nu granolaen i ca. 40 minutter – sørg for at vende rundt i den ca. hvert 10. minut. Efter 40 minutter sættes ovnen på varmluft, hvorefter den bages i 20 minutter. Sørg igen for at vende rundt i granolaen hver 10. minut – og hold godt øje med, at den ikke brænder på.

Matcha_granola_serveret_med_matchaskyr

Køl granolaen godt ned før du stiller den på køl i en lufttæt bøtte. Granolaen kan holde sig på køl i op til 14 dage.

 

Velbekomme og ha' en Matchaly dag ♥

 

Ældre indlæg Nyere indlæg