Din kurv

Koldhævede Surdejsboller med Matcha

Skrevet af Team Matchaly, den

Sprøde udenpå, bløde indeni, og med en strejf af en grøn farve – det er sådan vi elsker vores morgenbrød her hos Matchaly! Overrask dine brunch-gæster med grønne boller, der tilmed er spækfyldt med bl.a. antioxidanter og beta-caroten. Vi kalder det ”win-win” :-)

Du skal bruge

1 dl.                Surdej
5 dl.                Koldt vand
15g                 Salt
1 ært              Gær
200g              Fuldkornsspeltmel
400g              Hvedemel
4 tsk.              SpisMatchaly pulver

Fremgangsmåde 
Dag 1

Rør surdej, gær og vand sammen i 1-2 minutter i en røremaskine – tilføj herefter fuldkornsspeltmel og hvedemel, mens maskinen kører videre på lav hastighed. Efter ca. 5 min. ved lav hastighed, sæt hastigheden langsomt op og fortsæt på mellem/høj hastighed indtil dejen begynder at slippe skålens kanter (ca. 10 min.). Tilføj nu salt og matcha pulver og fortsæt på mellem/høj hastighed i yderligere 5-10 min. Jo mere man ælter/rører, jo bedre bliver dejen! Ønsker du en stærkere grøn farve, kan du snildt tilføje mere matcha pulver. Det gør ikke noget, at dejen er små-klistret, da dejen ikke skal formes. Hæld nu dejen over i en lukket beholder og sæt på køl over natten eller min. 8 timer.

Dag 2

Tag dejen ud af køleskabet ca. 1 time inden den skal bages. Tænd ovnen på 250 grader (ikke varmluft). Først når ovnen er varm skal du ”klatte” dejen ud på bagepapiret i små runde forme med en ske med lidt hjælp fra en dejskraber. Sørg for at have rigeligt med plads mellem bollerne. Vi plejer at få 12 boller ud af én portion. Bollerne bages nu i 20 minutter og skal gerne have en sprød brun overflade, når de er færdigbagt. Lad bollerne hvile i 10 minutter, og spis dem gerne når de er friskbagte – så er de bedst!

 

Velbekomme og ha' en Matchaly dag ♥

 

Ældre indlæg Nyere indlæg