Din kurv

Overnight Chiagrød med Matcha

Skrevet af Team Matchaly, den

Er du på jagt efter en ultra-nem morgenmad, som tilmed er sund og nærende? Her hos Matchaly starter vi dagen med matcha-chiagrød, som tager under 3 minutter at tilberede! Overnight grød er en kold grød, som opbevares på køl natten over – om natten bliver væsken absorberet ind i ingredienserne (havregryn og chiafrø), og vupti; næste morgen står du med en super lækker og cremet grød, uden at have haft hverken komfur eller mikroovn i brug.

Du skal bruge

250ml                 Sojamælk
50 g                    Finvalsede havregryn
13 g / 6 tsk.       Chiafrø
1 tsk.                   Dansk honning
1 tsk.                   SpisMatchaly matcha

Tilberedningstid:     5 min.

Fremgangsmåde

Alle ingredienser blandes godt sammen i en beholder (lufttæt) med en spiseske. Blandingen stille på køl natten over. Tag blandingen ud af køleskabet 5 min. inden du skal spise den – rør hurtig rundt med en ske og anret i en skål.

 

Velbekomme og ha' en Matchaly dag ♥

 

Nyere indlæg